Ændrer DGNB spillets regler?

Hvad er DGNB? Hvorfor bygge DGNB certificeret byggeri? Hvad betyder DGNB for en materialeleverandør? 

Det var bare nogle af de spørgsmål der blev taget op i dag, da jeg var et smut til fyraftensmøde på Tech College Aalborg, selvfølgelig for at repræsentere ISOVER A/S.

Mødet skulle fungere som en salgstalefor en ny række kurser som Tech College Aalborg vil udbyde for at klæde håndværkere og entreprenører på til at lave fremtidens DGNB byggeri. Man havde, blandt andet, inviteret Niels Sloth fra Region Nordjylland til at fortælle om, hvorfor de udbyder deres byggerier som DGNB-byggerier.

Jeg synes det er ganske interessant, at Region Nordjylland virkelig har taget DGNB til sig. Det betyder at der er nogle store byggerier i Nordjylland, som bliver pålagt at skulle certificeres, og hvis man som håndværker vil være med i disse projekter, så bliver man nødt til at være med på DGNB-beatet. Men det betyder også, at hvis man som materialeproducent vil blive taget i betragtning til at levere materialer til disse projekter, så er det vigtigt at man får styr på hvad DGNB er, hvor ens produkter har en fordel og lige så vigtigt, at man har den dokumentation, som bygherren kan kræve for produkterne, eksempelvis miljøvaredeklarationer.

Dokumentation er et nøgleord, og jeg tror på sigt, at det får en betydning for hvem der får opgaverne på DGNB byggerier. Man kan forestille sig, at en entreprenør eller håndværker der byder ind med en laveste pris, kan blive valgt fra, fordi han har budt ind med materialer, der ikke er kompatible med DGNB byggeri, eller sagt på en grov måde: ikke er gode nok til DGNB byggeri.

Det bliver noget af en kamel at sluge for nogle virksomheder, at spillereglerne ændres, så prisen måske ikke længere er den afgørende faktor for, om man får en opgave. Men efter min mening, er det bare godt, fordi det kan bringe mere kvalitet i bygningerne. Både gennem materialevalg, men også gennem de krav der stilles til opgavernes udførelse og det team der skal udføre det.

Lad os se hvad fremtiden bringer, jeg tror det bliver spændende!

100 grønne løsninger - inspiration til en mere bæredygtig hverdag

100 grønne løsninger -
mens der stadig er tid!

Når boligen skal pakkes i flyttekasser, falder man sommetider over nogle ting man havde glemt man havde. Jeg har lige pakket en flyttekasse ud, og faldt oven denne bog, som ikke bare er fyldt med masser af, til tider skræmmende, facts omkring vores planet, natur og vores behandling heraf, men også en stor mængde smukke billeder, der illustrerer den mangfoldighed som moder jord har at byde på.

Jeg åbner ”100 grønne løsninger – mens der stadig er tid” som bogen hedder, på en tilfældig side, og får overskriften ”Pruttende køer er lig med CO2 udslip”. Løsning nr. 45 handler om at vi kan nedbringe udledningen af drivhusgasser ved at spise mindre kød.

Derudover tager bogen fat på emner indenfor blandt andet vand, vind, sol, infrastruktur, omtanke m.m.

Dét jeg synes er så fantastisk ved denne bog er, at den indeholder en masse forslag til hvordan man kan tænke bæredygtighed ind i sin hverdag, både i stor og lille skala: Skal vi have solceller på taget? Burde jeg gå ned i supermarkedet i stedet for at tage bilen? Burde jeg kompostere kartoffelskrællerne, broccolistilken og haveaffaldet?

Derudover får man også et godt indblik i hvordan nutidens vaner påvirker naturen, klima og planeten, eksempelvis med vores storforbrug af plastikposer, og vores hang til flaskevand.

Personligt synes jeg også, at det er spændende at læse om, hvordan man forestiller sig fremtiden med grønnere byrum og bygninger, nytænkning af infrastruktur og meget andet, og selvfølgelig også blive inspireret til selv at gøre noget for at nedbringe sit eget CO2 fodaftryk, sit madspild m.m. og dermed gøre sin hverdag lidt grønnere, lidt mere bæredygtig.

Fordi vidste du at: 

”Regnskovene er ved at blive skåret ned med en hastighed på 100 hektar i minuttet?" 

samtidig med at:

 "Mængden af træ og papir, vi smider væk hvert år, er nok til at opvarme 50.000 boliger i 20 år?" 

[100 grønne løsninger, 2011, PDECHCO Aps, Solrød]

Det er tankevækkende…….

De vilde huse - det underjordiske hus

http://resourceculture.de/blog/articles/villa-vals

For tiden kører der et program på DR K omkring huse, der er meget anderledes end det almindelige parcelhus. I aftenens program fik man et indblik i det underjordiske hus Villa Vals, tegnet af seARCH og CMA.

Hvorfor synes jeg at dette hus er interessant? 

Fordi jeg synes det er et godt eksempel på et anderledes og meget gennemtænkt byggeri, og selvom man, i programmet, ikke omtaler projektet som bæredygtigt, har det en masse skjulte bæredygtige elementer i sig, som er værd at kigge nærmere på.

I Villa Vals er der arbejdet med at udnytte rummene fuldt ud og skabe stor kompakthed. Man har brugt niveauer i rummene til at skabe grænser og ”rum i rum”, og ved at man bevæger sig op og ned gennem huset, afspejler i stor stil bevægelserne i det område som huset er bygget ind i; en stejl bakkeside.

Man har arbejdet med en prioritering af rummene i forhold til dagslys: fordelingsgangen er trukket ind i bakken, imens husets opholdsrum lægger ud til facaden, og dermed får dagslyset. Nogle rum har store glaspartier, andre mindre vinduer, og det skaber en unik oplevelse af udsigten fra de enkelte rum.

Der er mange fordele og ulemper ved at arbejde med underjordisk byggeri. En af fordelene er, at den omkringliggende jord virker isolerende, så varmetabet er mindre end hvis det havde været mod det fri. Samtidig behøver man ikke tage en masse æstetiske beslutninger omkring de ”skjulte” facader, man kan i stedet bruge pengene på at øge kvaliteten på den synlige facade. Det har man også gjort i Villa Vals, hvor eksempelvis ventilationskanalerne i facaden er custom-made, så de er et ornament på facaden i stedet for noget skæmmende.

Én af ulemperne ved et underjordisk hus er, at det er dyrere at opføre end et traditionelt hus, og hvis det ikke bliver designet rigtig fra starten, kan man ende op med et hus med et stort behov for kunstig belysning for at rummene bliver brugbare. Det er heller ikke nemt at komme til at reparere eventuelle skader på de ”skjulte” facader, men et gennemtænkt konstruktionsarbejde vil mindske behovet for vedligehold og reparationer.

http://www.bubblews.com/news/1157174-underground-house-in-switzerland

Dét jeg synes er mest fantastisk ved Villa Vals er dens evne til at virke som en naturlig del af området: Den er opført i grå beton, der indenfor står råt med synlige forskalningsmærker, hvilket giver en tung, rustik og huleagtig effekt.

Facaden er beklædt med sten, fundet ved udgravning af byggegrunden. Det giver huset en naturlig farve og et lokalt udseende. Sammen med de grønne marker der ligger helt op til huset, kan man, hvis man ser huset og terrassen på afstand, nærmest forveksles det med et stykke synlig klippe i bjergene.

Vil jeg gerne bo i et underjordisk hus som dette? Ja.. jeg var virkelig imponeret over husets indretning, dets enkle luksus og funktionalitet. 
Mangler jeg noget? Måske solceller til at producere el til huset, men på den anden side synes jeg også, at det vil spolere området og stilen hvis der bliver smækket 40 m2 solceller op på bakken ved siden af huset. 
Desværre er Danmark ikke et land der lægger naturligt op til denne slags byggerier, i hvert fald ikke særlig mange steder. Det ville kræve at man laver et kunstigt terræn omkring huset, og så kan man jo stille spørgsmålet om det så er et hus der følger og forholder sig til omgivelserne.

Nordstjerneskolen - bæredygtighed i skolebyggeri

Torsdag d. 12. december tilbragte jeg eftermiddagen på Nordstjerneskolen i Frederikshavn sammen med ”Netværk i netværket” der er den del af erhvervsnetværket Sustainovation. Her fik vi en rundvisning på skolen af Peter Munk fra Frederikshavn Kommune, der fortalte vidt og bredt om tankerne og processen bag skolen, herunder hvordan bæredygtighed er indarbejdet i skolens design og hverdag.

Nordstjerneskolen er ganske simpelt formet som en stjerne. Hver stjernetak indeholder klassetrin, eksempelvis indskoling eller udskoling, og har egne faciliteter tilknytter. Det understøtter i den grad princippet om ”den lille skole” i skolen, som man så gerne ville opnå, og når man går rundt på skolen, er det svært at forestille sig, at den danner daglige rammer for 1.200 elever og 160 ansatte.

Energitiltag og bæredygtighed har været på byggeprogrammet allerede fra starten. Nordstjerneskolen er pre-screenet til sølv i DGNB, men man fravalgte at lave den endelige certificering. For som Peter Munk så fint pointerede det, så er bæredygtighed meget mere end et skilt ved hovedindgangen, der fortæller at bygningen er DGNB-certificeret. Det var vigtigere for dem at arbejde med bæredygtigheden, få den implementeret i hverdagen og bruge den til at skabe merværdi for brugerne. 

Skolen er opført som et 2020-byggeri og der har været stort fokus på tæthed og der er defineret skrappe krav til indeklima og luftkvalitet. Studier viser, at et godt indeklima giver øget produktivitet og bedre koncentrationsevne, så det bliver spændende at se om et forbedret indeklima giver forbedrede karakterer for skolens elever, der jo kommer fra tre ældre skoler der er blevet nedlagt. Et forbedret indeklima skulle også gerne betyde færre tilfælde af hovedpine og andre symptomer som følge af dårlig luftkvalitet, og hvem ved, i sidste ende kan det måske betyde mindre sygefravær.

Skolens fløje er et rigtig godt eksempel på et socialt aspekt af bæredygtighed. Her er der stor fokus på brugerne. I udskolingen er klasselokalerne mindre, men til gengæld er der masser af plads til projektarbejde og det sociale samvær med kammeraterne, hvorimod der i indskolingen er mere fokus på den traditionelle klasseundervisning, hvor gangarealet fungerer som et torv indrettet til hygge og leg. 

De enkelte fløje er præget af kraftige farver, og deres orientering mod verdenshjørnerne bestemmer fløjens tema. Derfor oplever man i en af fløjene én endefacade dekoreret med pyramider, mens en anden fløj med et mere nordisk og vinterligt tema osv. Der er små nicher med sækkeskole, der er billardborde, og udsigt til det fri.Der er gjort noget ud af at skabe inspirerende rum der gør én i godt humør.

Også udenfor bygningen ser man bæredygtige tiltag: solceller og en vindmølle der producerer strøm, og samtidig bliver brugt i undervisningen, og en sø der anvendes til opsamling af regnvand. Men det mest interessante tiltag, synes jeg, er deres cykler. 

Elevernes cykler har fået påsat en chip der snakker sammen med standere rundt i Frederikshavn by. På den måde kan måle hvor meget skolens elever cykler, og det er noget der giver konkurrence blandt klasserne og fløjene. Hermed opfordrer man elever, ansatte og forældre til at lade bilen stå, og tage cyklen i stedet. Og det er et godt tiltag i en tid hvor vi ofte kan læse i avisen at skoleelever har for lidt idræt og sidder for meget foran tv’et. Man trykker på konkurrencegenet, og det virker. I hvert fald er man allerede nu ved at planlægge en udvidelse af cykelparkeringen.

Der er rigtig mange gode tiltag på Nordstjerneskolen, og det er helt sikkert grunden til at den er blevet kåret som ”Årets Skolebyggeri 2013”. 
Vi var da også flere deltagere på rundturen der sagde at man gerne ville tilbage til folkeskolen, hvis man kunne gå på en skole som Nordstjerneskolen.

Flere billeder fra skolen kan ses her: Besøg på Nordstjerneskolen

Det der med materialer...

Glædelig 1. december

Endelig trådte vi ind i december, og her ved mig har jeg julehygget med bagning og julemusik for fuld drøn. 

Men 1. december betyder også at afslutningen på min praktik som konsulent ved University College Nordjylland nærmer sig med hastige skridt. 20. december har jeg været der i 8 uger, og så er det slut. 
Indtil videre har det været 5 uger med en masse forskellige opgaver indenfor bæredygtigt byggeri. Nogle af mine opgaver har været ret fokuseret på materialer:

• Erhvervsnetværket Sustainovation afholder et seminar om bæredygtige materialer i januar 2014. Jeg har lavet research på hvem der kunne være interessante at få med som oplægsholdere.

• Screening af de danske DGNB kriterier med fokus på krav til materialer og deres egenskaber

• Screening af det danske marked for producenter med bæredygtige byggematerialer.

Ud over at have lært en helt masse om materialer og deres egenskaber, er jeg også blevet trukket ind i en verden med forskellige mærkninger, certifikater og holdninger til hvornår et materiale er bæredygtigt. Jeg kan godt forstå hvis der sidder nogen derude der opgiver at tænke bæredygtige materialer ind i deres byggeprojekter, fordi det er for uoverskueligt og besværligt. Der er mange ting at holde styr på, og masser af spørgsmål som skal besvares. Hvad betyder det, at et materialer er Cradle 2 Cradle-certificeret? Kan man bruge materialer med det danske indeklimamærke til bygninger man gerne vil have LEED-certificeret, og svanemærket, kan det overhovedet bruges til noget? 

Nogle af de spørgsmål har jeg gjort til et lille personligt projekt, som jeg vil kaste mig over. Resultatet skulle gerne blive noget jeg kan dele, og som andre forhåbentligt vil finde brugbart. Jeg skal nok fortælle mere om det i de fremtidige blog, som arbejdet skrider frem.

En dag i bæredygtighedens tegn

I torsdags brugte jeg eftermiddagen i Aalborg, hvor jeg deltog i et fyraftensmøde omkring bæredygtigt byggeri. Det var et arrangement hvor projektledere fra UCN kom og fortalte om deres forskningsprojekter indenfor forskellige facetter af bæredygtigt byggeri, hvilket var både interessant og lærerigt.

Én projektleder fortalte om Systematisk energieffektivisering af tekniske installationer og hvordan måledata fra bygninger vil kunne bruges til at lave løbende energioptimeringer. Der var især en god point omkring brugervenlige installationer og synlighed, så bygningens brugere bliver bevidste om deres forbrug af el, vand, varme m.m. i dagligdagen. Vi kan bygge lige så energioptimerede og bæredygtige bygninger som overhovedet muligt, men det nytter bare ikke noget hvis dem der bruger bygningen rigtigt. Og selvom projektlederen snakkede mest om erhvervsbygninger, er der ingen tvivl om, at målinger og mulighed for at følge med i sit daglige forbrug også har et kæmpe potentiale i én-familiehuset.

Én anden projektleder havde forsket i Optimering af byggeprocessen via bedre/forøget brug af digitale modeller. Ganske simpelthen: hvordan kan vi bruge vores BIM modeller mere effektivt? Prøv og tænk hvis man kunne få ens model til at give data til en BE10 beregning eller en LCA, i stedet for at man skal bruge en masse tid på at taste arealer, u-værdier osv. ind manuelt. Det ville spare tid, og tid er penge!

Det tredje projekt handlede om energirenovering som virkemiddel til at gøre landsbyer mere attraktive. Blandt andet har man udviklet et simpelt værktøj der skal hjælpe energivejledere med at vejlede boligejere om hvordan deres boliger kan energirenoveres, hvad det koster og hvad man vil spare. 
Desværre blev det fremlagt på en måde der indikerede at hvis man bare energirenoverede boligerne i de små landsbyer, så skulle der nok nye beboere til, som ville engagere sig i at forbedre lokalsamfundet. I mine øjne skal der mere end 150 mm ekstra isolering i fru Hansens villa til at forbedre en landsby med beboerflugt.
Men det er en diskussion og tankegang jeg kan tage op en anden gang.

Jeg gik fra fyraftensmødet med et smil på læben, fordi jeg endnu engang var blevet bekræftet i, at der er mange fordele ved bæredygtigt byggeri, men også fordi det var energigivende at sidde i et rum sammen med andre personer der havde samme faglige interesse som en selv. 

Tak for en god eftermiddag...